Udstillingen er taget ned, registreret, fotograferet og pakket ned – to af museets tre huse er tømt – alt sammen i første halvår 2011 – så: HVAD LAVER VI EGENTLIG PÅ MUSIKMUSEET NU???

Spørgsmålet kan lyde meget relevant, og vi møder det også tit, både blandt kolleger og privat, så lad os prøve at finde ud af, hvad der sker (og om der overhovedet sker noget!!!!!).

Michael Bønsdorf

Svend Christiansen

 Michael Bønsdorf og Svend Christiansen, fastansatte kustoder og omvisere:

Så længe udstillingen er lukket, er der jo ikke brug for hverken kustoder eller omvisere. I stedet deltog vi i foråret 2011 i de to pakke- og fototeams, som efter lukning af udstillingen stod for registrering, fotografering og nedpakning af alle de udstillede genstande. Desuden indgik vi fra tid til anden i et flyttemands-team, der bar brugbare møbler ud og nedbrød ubrugelige – f.eks. gamle reoler, der ikke kunne fjernes på anden måde.

Siden sommeren 2011 har vi arbejdet på biblioteket med sortering og registrering af indkomne arkiver, som der hidtil ikke har været tid til at få registreret – en interessant beskæftigelse, hvor man kommer vidt omkring. Således har vi arbejdet os igennem et meget stort arkiv fra EMI, maleren og musikeren Achton Friis’ håndskrevne noder, arkiver fra koncertsangerinden Minna Hansen, komponisten Jørgen Plaetner, professor Nils Schiørring og den odenseanske komponist Oscar Hoffmann samt arkiver fra Dansk Tonekunstnerforening og Dansk Pianostemmerunion – for nu blot at nævnte noget af det gennemgåede materiale. Det hele kan søges online i bibliotekets katalog.

Som noget nyt indgår vi nu i museets tekstskrivnings-team, som også omfatter museets leder, Lisbet Torp, og museets bibliotekar, Marie Martens. Teamet, som mødes en gang om ugen, hvor vi diskuterer og tilpasser hinandens oplæg, har til opgave at fremstille tekster til den kommende udstilling, og i første omgang har vi bestræbt os på at få lagt en fælles norm for omfang, lix-tal etc. for de mere overordnede tekster; senere følger så teksterne til de enkelte udstillede genstande.

Den tidligst kendte, danskbyggede violin

Takket være en donation fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samlings Fond kunne museet i slutningen af 2011 erhverve den tidligst  kendte, danskbyggede violin. Violinen er bygget i 1754 af Jesper Gotfredsen, der var stadsmusikantsvend i Århus, inden han i 1752 flyttede til København og nedsatte sig som violinbygger.

Violinen har tilhørt Poul Andersen Vestergaard (død 1924), der var violinist i Aarhus Byorkester, og siden har den gået i arv i hans familie. Først i 1998 blev violinens ejer klar over, at han havde et meget specielt instrument, da han opdagede sedlen med violinbyggerens navn.

Violinen har været indlånt til museet i forbindelse med særudstillingen Stads-musikanter i Danmark i 1999, og den bliver udstillet i den nye permanente udstilling, som forventes åbnet i slutningen af 2013.

Det er nu blevet tid at registrere alle disse genstande, der i styktal løber op i flere tusinde. Der er tale om træstykker, delvis tilskåret til instrumentdele, dele til klapper, mundstykker, rørblade, beslag, skruer og specialværktøj. Da naturligvis ikke hver enkelt skrue kan få sit eget museumsnummer, har det været nødvendigt at sprede alle genstandene ud på gulvet i magasinet for at kunne samle dem i fornuftige grupper.

En stor del af min tid går i øjeblikket med dette arbejde, assisteret af Marie Ingerslev, der tager sig af fotografering og nedpakning. Indtil nu er ca. 100 genstande (hvoraf mange består af adskillige enkeltdele) fotograferet og registreret i museets database.

Bogværket Danmarks kirker har været under udgivelse siden 1933 og fylder i dag 57 bind med tilsammen mere end 37.000 tryksider. Værket er for tiden under digitalisering, og indtil nu er 14.000 sider, omfattende 509 kirker, kapeller m.v., blevet publiceret på internettet.

I de tidligste bind af “kirkeværket” blev der desværre ikke gjort meget ud af orglerne, men siden 1972 har orgelredaktionerne været lagt i hænderne på Musikmuseets medarbejder Ole Beuchert Olesen, der også bestyrer Den Danske Orgelregistrant, og det er en stor tilfredsstillelse for os at konstatere, at dette omfattende orgelhistoriske materiale nu bliver tilgængeligt for enhver, der har adgang til internettet.

Webadressen er: http://danmarkskirker.natmus.dk

Fragtment af nodebog

Musikmuseets medarbejdere leverer også andet end orgelhistorisk stof til Danmarks Kirker. I det senest udkomne hæfte – om Vor Frue Kirke i Svendborg – kan man således læse om et bevaret fragtment af en nodebog. Se omtalen s. 342-343 på nedenstående link:

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Svendborg_0257-0400.pdf

Fr. Birket-Smiths mandolin

Af Svend Christiansen

Lørdag d. 2. marts 1912 var der koncert på Musikhistorisk Museum. Her kunne man høre Achton Friis-trioen, som bestod af Johan Tolstrup på mandolin, Achton Friis på mandolin og mandola og Frederik Birket-Smith på theorbe og guitar. Ingen af de medvirkende var egentlig professionelle musikere. Achton Friis var tegner og maler, Johan Tolstrup farmaceut og Frederik Birket-Smith bibliotekar. Men de var alle særdeles kompetente på deres instrumenter og fik rosende omtale i de stedlige aviser, når de havde optrådt rundt omkring i landet. Således skrev komponisten og musikanmelderen Charles Kjerulf i Politiken dagen efter koncerten på Musikhistorisk Museum bl.a.:

 ”Men den egentlige Hemmelighed var selvfølgelig den, at det var tre fuldblods Musikmennesker, der behandlede deres Instrumenter, Folk, der elsker Musik, forstaar Musik og kan – rent teknisk – udføre denne ganske specielle Musik. De Herrer spillede bl.a. Pastoralen af “Der var engang”, tre ungarske Czàrdas, og – ikke mindst – Brahms’ henrivende Vals saaledes, at de roligt kan rejse langt paa saadanne Præstationer. Det var simpelthen den fineste Kammermusik – uden Bue.”

Ved koncerten opførtes både trioer og duetter i et program, der spændte fra spansk og italiensk folkemusik til værker af Brahms, Tjaikovskij og Lange-Müller.

Ikke meget musik var skrevet for Achton Friis-trioens besætning, så langt det meste blev arrangeret af Achton Friis selv – og såmænd også sirligt skrevet ud i stemmer. De fleste af disse smukt håndskrevne arrangementer eksisterer den dag i dag og er nu registreret og gjort tilgængelige på Musikmuseet. Udover duetter og trioer er der også en hel del kvintetter, som typisk er for enten tre mandoliner, lut og guitar eller to mandoliner, mandola, lut og guitar. Også mange sange forefindes. I museets online katalog kan man søge og finde: Arkiv for maleren Achton Johannes Friis (1871-1939) (Arkiv 294).

 Alt i alt råder museet over mere end 500 arrangementer af 250 års musik fra slutningen af 1600-tallet til starten af 1900-tallet. De “store” komponister fylder mest, men også i dag glemte navne kan findes.

Nuvel – rigtig organist blev han aldrig, men den vældige orgelfacade i Vor Frelsers Kirke i København viser den enevældige konge som manden, der sidder i midten af det store samfunds-orgel.
Pibernes latinske indskrift siger: “Ære være Gud og Chr. V”.

Forvalter Knud Rasmussen:

Selv om udstillingen er lukket, har jeg jo stadig alle de sædvanlige opgaver at varetage:

Almindelig håndværksmæssig vedligeholdelse af ejendommen – opsyn med håndværkere – opsyn med ejendommen + parkeringspladserne – lønregnskab + diverse administrative opgaver – opsyn med og tjek af fugt i museets lokaler samt i kælderlokalerne i det gamle Radiohus, hvor en del af bibliotekets materialer allerede befinder sig – magasinarbejde i museets magasin i Søborg etc.

Sideløbende hermed foregår der stadig – efterhånden som behovene opstår – en delvis nyindretning af lokalerne i præstegården, hvor vi alle nu er flyttet over.

Wiener Philharmonikerne spiller ved Nytårskoncerten 2012 H. C. Lumbyes Københavns Jernbane Damp Galop. Musikmuseet ejer den originale nodeautograf til galoppen, som Lumbye selv kaldte for: Copenhagener Eisenbahn Dampf Galopp. På partituret har han skrevet: ” par H. C. Lumbye c. 18. Juni 1847”.

Fut-fut-fut nu kører toget....

Wiener Philharmonikerne rettede for et par måneder siden henvendelse til Musikmuseet, fordi man ønskede at spille galoppen ved Nytårskoncerten 2012. Imidlertid havde orkestret nogle problemer i det trykte partitur. Nodearkivaren bad derfor Musikmuseet om en kopi af det håndskrevne orkesterpartitur i håbet om, at man på den måde kunne løse problemet med dele af instrumentationen, blandt andet nogle detaljer i strygerne. Det lykkedes, og Lumbyes galop kom på programmet.

Lumbye komponerede den meget beskrivende galop i anledning af indvielsen af jernbanestrækningen København-Roskilde, som blev åbnet den 24. juni 1847. Jernbanedampgaloppen kræver en del specielle lydeffekter: ”Togmaskinen” – en kasse med fjedre og jernstang – illuderer dampudslip, medens signalfløjten er mere almidelig og let tilgængelig!  

Wienerne hæger om deres tradition for forlystelsessteder med tilhørende dansemusik. Joseph Lanners (1801-1843) valse og andre danse med afsæt i det ungarske er forløbere for den strausske valsetype. Johann Strauss den ældre (1804-1849) og Johann Strauss den yngre (1825-1899) blev veritable valsekonger, hvis dansemusik var tidens hits. H. C. Lumbye overværede i 1839 en koncert i København med et østrigsk orkester, der spillede de populære dansemelodier, og den ambitiøse trompeter ønskede nu selv at traktere københavnerne med underholdningsmusik. Ved Lumbyes første koncert i 1840 spillede han med eget orkester musik af blandt andre Lanner og Strauss foruden sin egen Danmarks Vals – The rest is history!

Nordens valsekonge

På Musikmuseet findes flere originale partiturer fra H. C. Lumbyes hånd: Nordiske Fostbrødre Galop [udateret partitur], Quadrille [udateret partitur], En Flyttedag i Kjøbenhavn [H. C. Lumbye comp. 20. Marts 1844], En Tour paa Dyrehavsbakken Galop [par H. C. Lumbye 23. Juli 1845], Sangene til Den Deiligste Kvinde [af H. C. Lumbye, November 1861] samt Repetitions-Partier til forskellige gamle Pantomimer fra 1842-1844. Blandt flere originale Lumbye-effekter i Musikmuseets samlinger kan vi fremhæve hans trompeterbrev  fra 1825, på én gang eksamensbevis og ansættelsesbrev, og Lumbyes koncert-cither brugt i fantasien Drømmebilleder.     

Nytårskoncerten 2012 fra Wien bliver dirigeret af Mariss Janssons. Læs mere om Wiener Philharmonikerne på orkestrets hjemmeside: http://www.wienerphilharmoniker.at/